Retromobile 2013

1

Hvert år er der en udstilling i Paris, der hedder Retromobile.
Det fremgår af navnet, at der er tale om gamle biler.
Udstillingen har nu kørt samme uge, i over 35 år og er efterhånden blevet både stor og meget populær.
Oprindeligt var hovedvægten lagt på udstilling af førkrigsbiler, men efterhånden er der jo gået en del år, så nu er efterkrigsbilerne kommet med.

2 3

Det er en skøn blanding af biler, reservedele, værktøj, bøger, tøj, modelbiler og mennesker fra mange lande, med overvægt på franskmænd, selvfølgelig.
Det er også en udstilling med mange forskellige bilmærker og det er stærkt underholdende. Der var en del Austin Healey’er til salg, ikke ligefrem billige. En enkelt AH 3000 i Rally version til 129 000 €!!

4 5

Samtidig er det blevet et sted hvor mange møder gamle venner, udveksler både minder og måske også biler.
Der afholdes auktion, og biler til gennemsyn opholder sig på udstillingen og kan beses af enhver besøgende.
I år blev der, på den auktion på udstillingen, solgt for små 100 mill. kr., den dyreste bil, en Lago Talbot racer der bla. har tilhørt en kører ved navn Pierre Levegh (han har også kørt Austin Healey) gik for ca. 12 mill.

6 7

Udstillingen er virkelig et besøg værd, det rækker med at være der i et par dage og er en fin mulighed for en kombination af en Parisrejse, som de fleste hustruer/kærester vel godt kan tænke sig, og så lidt drengerøveri med gamle biler. Bagefter kan man jo gå ud og spise noget god mad…

8 9 10 11

Samtidig med udstillingen, holdt Bonham´s en auktion over gamle biler , motorcykler og et fly, i Grand Palais, som er den bygning hvor de fleste biludstillinger i Paris, tidligere blev afholdt.
Det er en fantastisk bygning at komme ind i, især om aftenen. Jeg var der til eftersyn….og champagne, og der var nok af både biler og champagne!

12 13

Hoteller i Paris er der nok af og Metro’en er meget effektiv og der er stationer overalt . Man tager metroen ned til Porte De Versailles og der er 100 meter fra man kommer op af trappen, til man går ind af indgangen til det kæmpestore udstillingsområde.
Entréen koster 14 € pr. dag og starter om onsdagen og slutter følgende søndag.
Der er mange der skal derud i week-end’en, som jo er fridage, så de første dage er de bedste, og så er dem der står “bag disken” heller ikke så slidte endnu.

 /J. Bonfils, februar 2013