Førstehjælp

carsafeRr

Austin Healey Førstehjælp

Jeg har mange gange tænkt på at skrive lidt om, hvad der er vigtigt at medbringe, når man skal afsted på en lang tur med sin Austin Healey, altså udover de ting man normalt har med sig såsom værktøj, donkraft, reservehjul etc. etc.
Jeg har selv kørt adskillige kilometer rundt i Europa og har ind imellem fået brug for det jeg havde medbragt hjemmefra.
Det mest alvorlige jeg har været ude for, er en defekt bensinpumpe og en defekt tændspole. De er sådan set lige lumske, da de ikke stiger af øjeblikkeligt. De fader ud, langsomt men sikkert.
Nogle benzinpumper bli’r trætte i membranen på grund af additiverne i bensinen, når bilen står meget stille, så de lyder som om de pumper men der kommer ikke meget bensin frem.
Gamle S.U. pumper kan have et defekt vippetøj og går nogen gange at få i gang igen, men pas på ikke at spænde dækslet for hårdt, da det kan tippe toppen en lille smule og så har man balladen.Efter mon tering tror man at alt er i orden og så sker der ikke noget som helst…forfra igen.
Køb en ekstra benzinpumpe fx . en Facet universal pumpe. Man kan osse købe en universalpumpe i Biltema til et par hundrede kr. Endelig kan man købe en extra S.U.
Kort sagt….uden bensin, ingen fremdrift.
Der er et par detaljer der er vigtige :
Hvis pumpen er monteret med faste rør, skal reservepumpen være ligeså, eller osse skal der være slangeforbindelse på til- og afgang, som man så kan gå ind på og sætte reservepumpen på, ved hjælp af et par stykker slange og nogle spændebånd.
Her er lige et lille fif: Hvis der pludselig er et lille hul i bensintanken på grund af fx et stenslag så det drypper, afsted til nærmeste slikforretning og købe 10 stykker gammeldags lyserødt tyggegummi, tyg det godt igennem og brug det til at tætne med bagefter, det virker bedre en det meste andet…
Tændspolen holder som regel hele bilens levetid, men hvis den går i stykker, er man i samme situation som med benzinpumpen ( god damn it..), og en tændspole(oliekølet) kan man ikke sådan reparere. Køb en extra tændspole, den tager fem minutter at skifte og fylder og koster ikke meget.
Et sæt extra tændrør.
En prøvelampe.
Et sæt extra platiner.
Hvis man har Ignitor tænding, som er meget stabil, kan man selvfølgelig have et extra sæt med, men chancen for at det går istykker er meget lille, hvis det sker, kan man montere platinerne, og så bøvle med at stille afstand osv.
Heldigvis er Healeymotorer ikke så kritiske mht. at få dem til at rotere, så man kan godt stille tændingen på gefühl i en kritisk situation.
Flydende pakning fx Hylomar eller Locktite.
Finilec i stor udførelse, til at ”lappe” dæk med i en fart.
Lidt UNF bolte, møtrikker og skiver . Ekstra spændebånd, nogle stumper slange,  lidt ledning,  gaffertape, ekstra forlygtepærer, ditto baglygte35 og 50 Amp. sikringer, nogle plasticstrips i forskellige størrelser og længder og så en lille rulle ståltråd og noget snor.

Mange vil sige, at det har de ikke plads til… brug pladsen inde i reservehjulet, der kan være en masse, pak det i plasticposer og klude. Det er garanteret en go’ oplevelse , lige at montere en extra benzinpumpe og så køre videre og nå hotellet inden solnedgang.
Det kunne jo også være at man kunne hjælpe andre….

vaerkt R

/J. Bonfils, marts 2009