Goldie AKA Austin-Healey 100/6, BN6

1

Tænk at skulle opleve at se en smuk, veltegnet og designmæssigt ærlig bil, blive iklædt alt det, som bilen, normalt, netop ikke udstråler.
Forgyldte fælge, forgyldte kofangere, kort sagt, alt hvad der er af rustfrit stål eller forkromet, har fået en gang, ifølge omtalen, 24 karat guld.

2 3

Men ikke nok med det. Sæderne har fået minkovertræk, instrumentbrædtet har fået lammeskindsovertræk og rattet er gudhjælpemig lavet af elfenben!

4 5

Højtalere og stereoanlæg indbygget der hvor kaleshen plejer at være, selv her er der guldbeslag, og se lige hvor upræcist samlingen er ved skærmen!
Jeg ved ikke hvad den ligner, men associationer til gamle, oversminkede, udtjente og letlevende damer, ligger ligefor.

6

Jeg har intet imod at man laver sin bil som man har lyst, det står enhver frit for at gøre som hun/han vil. Men i dette tilfælde, er der tilknyttet en lang historie om udstilling af bilen i 1958 og en udtalelse fra Donald Healey, og om at The Daily Mirror købte den fordi de så godt kunne li’ den og brugte den som præmie i en eller anden konkurrence.

7 8

Jeg har mange bøger med og om Austin-Healey’er, har læst dem jeg har, dog kender jeg ikke dem alle, men jeg er aldrig stødt på nogen historie eller set blot det mindste billede, af ovennævnte bil.
Man kunne forestille sig , at den optrådte hist og her, på grund af alt guldet, men nej.

Jeg har ledt på nettet så godt jeg kunne og ikke fundet andet, end diverse link til omtalen af bilen i forbindelse med auktionen eller salget.
Jeg synes at det ligner et cover up for at hive så mange penge hjem som muligt på en såkaldt unique bil. Den har fået en gang sminke og ser dyr ud, og det er , ifølge omtalen, udført af specialister.
Når man ser nærmere på billederne, vil man se at der er en del detaljer, der ikke er særlig godt lavet.
Kig nærmere på linjen i bunden af forskærmen; den skal bue men er næsten ret.

9

Forkofangeren sidder skævt, fordi stiverne som regel er lidt bøjede på grund af påkørsel.

10

Se hvordan linjen i døren ikke passer med linjen i bagskærmen og se hvordan udstødningsrøret bare er bukket og bulet for at få faconen.
Kig ned i motoren, forkromet toplåg, javel, men hvorfor sidder strømfordeleren drejet 90 grader og vacuum kobberrøret går foran motoren ?

Der er også lidt med ledningen der ligger over kobberrøret fra bremsevæske reservoiret…!

11

Dette er kun hvad jeg kan se på billederne, jeg tør ikke tænke på hvad virkeligheden ville bringe frem.
Vidner det om specialister ?

Jeg synes at det er provokerende og ta’r med kyshånd mod oplysninger og billeder, der modsiger det jeg her skriver.

                /J.Bonfils, webmaster, oktober 2010
bonfils@mail.dk

Jeg har fået at vide, at den optræder i The Healey Book, så historien er åbenbart rigtig nok. Når jeg kommer i besiddelse af billeder fra bogen, vil jeg indsætte dem på rette plads.
Nu må vi så se om den bliver solgt til en pris der modsvarer omtalen!

                                                  /J.Bonfils, november 2010

12
En glad mand…