Tips og metoder til restaurering
Af Jan Simonsen, 12/9 2007
Det skal lige nævnes at jeg er ikke professionel pladesmed, så de metoder jeg anvender, er baseret på løsninger jeg finder på undervejs og så det jeg høre fra andre. Derfor er jeg selvfølgelig også bevidst om at der findes meninger om at det kan gøres på en anden måde og meget bedre. Meningen med mit indlæg er at give inspiration til andre der lige som jeg ikke har de 100.000kr, som nogenlunde ville være det en professionel pladesmed skulle have for at lave pladearbejde på min Healey. Det kræver selvfølgelig at man har et sted at stå, værktøj og selvfølgelig tålmodighed til lave tingene om hvis det ikke lykkes første gang.
Billede 006, 007, 015, 016:
Lad være med at købe stumperne for billigt. Til renovering af inner body, købte jeg pladedele fra AH-spares og det har været en skuffende oplevelse med dårlig pasform og pladetykkelser som var væsentligt mindre end de originale. Nogle pladedele som eksempelvis sill panels har jeg helt skrottet og i stedet fundet Kilmartin pladedele produceret i Australien og købt hos ATB Classic Car Restorations. Pasformen er meget bedre og pladetykkelsen er som den skal være.
Billede 008, 009, 010, 011, 012, 013, 014, 017:
Det kan i dag lade sig gøre at købe stort set alle de plade dele som en Healey består af, men i betragtning af at selv de bedste pladedele ikke passer 100% og hvis man alligevel gerne vil spare lidt, så kan en del plade stumper let fremstilles hjemme i garagen. Det der skal bruges er en 19mm krydsfiner plade, skruetvinger, stiksav og en bolsjehammer. Det gælder selvfølgelig om så vidt det er muligt at skille bilen ad i de originale pladesamlinger, men da det ikke altid er muligt, hvis man altså vil undgå at skære bilen helt i stykker, så er det bedst at lægge snittet et sted hvor man kan komme til fra begge sider mht. svejse, slibe, rette osv. Stumpen som man har skåret ud kan så anvendes som skabelon og der skæres to identiske skabeloner af krydsfiner. Ideen er så at et almindeligt stykke karrosseriplade lægges mellem krydsfiner pladerne og det hele spændes sammen med skruetvinger. Skal man eksempelvis reparere de bagerste inderskærme, så skal man have et buet 10mm ombuk, dvs. karrosseripladen skal stikke 10mm ud langs kanten på krydsfiner skabelonen. Det eneste der så mangler er at banke pladen ned med bolsjehammeren så man får det ønskede ombuk. Det tager selvfølgelig lidt tid at skære skabelonerne ud, men det gode er at pladestumpen er identisk med den man har skåret ud og i nogle tilfælde kan skabelonen endda bruges til begge sider. Andre pladestumper er selvfølgelig mere simple at fremstille som eks. de to kasser i højre og venstre side i bagagerummet, ingen buede ombuk, så de bukkes let i en alm. pladebukker.
Billede 001, 002, 003, 004, 005:
Klapper og døre er ret dyre til en Healey, det løber let op i 5-6000kr for en ny bagklap, så det kan godt svare sig at bruge lidt tid på at reparere den gamle. For at kunne komme til at skifte kanten, som i dette tilfælde hvor det både var foroven og forneden, så bores afstivningerne bag på klappen af. På den måde kan man komme til at rette fra bagsiden, efter man har svejst og en anden sidegevinst er at man kan komme til at fjerne overflade rust under afstivningen. Der er fordele og ulemper ved det meste, i dette tilfælde valgte jeg at vente med at sætte afstivningerne i igen til efter klappen var spartlet med tin. Fordelen var at det var til at komme til at slå fra bagsiden de steder hvor tinnet lå for lavt, ulempen var at der skulle passes meget på med varmen da afstivningen skulle svejses i igen.
For lige at komme omkring det med at spartle med tin, så er der selvfølgelig også fordele og ulemper ved det i forhold til at spartle med almindelig kunststof spartel. Fordelen ved tin er at samlingen er tæt, dvs. at fugt vil få svært ved at trænge igennem fra bagsiden og ind under lakken, dette vil letter kunne ske ved spartling med alm. kunststof spartel. En anden fordel er at man stadig kan rette på det sted man har repareret efter man har spartlet med tin og dette er ikke muligt hvis man har spartlet med kunststof spartel. Ulempen ved tin er at det er lidt af et cirkus indtil man kan få tinnet til at blive på pladen og ikke løbe ned på gulvet. Først primes pladen med loddelak, som varmes med gasbrænder eller lign til den smelter. Pladen tørres herefter af med en klud, mens den endnu er varm og resultatet er en blank fortinnet overflade. Karrosseri tinnet, i form af stænger, varmes herefter let op og med konstant varme på pladen smeltes tinnet på de ønskede steder. Til at glatte tinnet ud anvendes en olievædet træske og når det hele, som før beskrevet foregår ved konstant varme med gasbrænder, så kan man sikkert forestille sig at seancen let kan blive forstyrret af at man står med gasbrænder i den ene hånd og samtidig med den anden hånd forsøger at slukke ilden i den olievædede træske. Men når det først begynder at lykkes, så er det en fornøjelse at arbejde med.
