Tur fra Helsingør 2008

1

Formanden ringede og spurgte om ikke vi skulle køre op til Helsingør og tage imod deltagerne fra det store Austin Healey Rally i Sverige, ”Themis 2008”, og guide dem der ønskede at køre den af AHCD foreslåede rute, fra Helsingør til København. Fire biler, Benny, Per og Merete, Formanden ( John ) og undertegnede.

Vi vidste ikke rigtig hvornår der ville dukke biler op, men vi var klar med Klubbanner, termokaffe og 4 Austin Healey’er ved udkørslen fra færgerne i Helsingør.
Klar sol fra en næsten blå himmel, varmt og skønt og  vi holdt sådan, at vi havde frit udsyn til den lille rundkørsel.

Healey’erne kom drypvis, vi havde nok håbet på at der var en hel færge fyldt på én gang, men efterhånden kom der en del. De fleste kørte den korteste, og absolut kedeligste, vej til København, nemlig ad motorvejen.

Vi tolkede det, som at der nok var mange der faktisk var trætte efter et langt, koncentreret arrangement. 

2

Pludselig ser jeg en sølvgrøn Healey, og siger til de andre, at det er Henning i sin fine bil og heldigvis fik han øje på os og tog den første afkørsel i rundkørslen, hen til hvor vi holdt.

Skønt at se den tæt på, meget fint restaureret og, for mig, meget rart at hilse på Henning, da jeg har mailet med ham under restaureringen, for at få materiale til hjemmesiden.

3 4

Efter snak og beundring kørte han (og hustruen) videre på vej hjem.

Vi stod lidt og så på flere Healey’er der passerede, og da det ebbede ud, kørte vi selv turen, dog med et svinkeærinde til Søstrene Olsen i Hornbæk, hvor vi fik en dejlig frokost.

5

Vi foresatte mod Frederiksborg Slot, og lige pludselig dukkede der mange Healey’er op.

6 7

I træernes skygge, holdt der Healey’er parkeret fra England og Holland, medens ejerne var på sight seeing på Slottet.

8

Vi tog termostaten ud på Per’s bil, den bli’r aldeles for varm, og da vi skulle sætte dækslet på igen, manglede vi noget flydende pakning. Straks var én af englænderne der, med en tube Hylomar, så var den klaret. Det hjalp desværre ikke Per. Den bli’r stadig for varm og efterhånden er alt prøvet.

Vi faldt i snak med ejerne af de andre biler, og det viste sig at ejeren af den mørkerøde 100, havde endnu større varmeproblemer. Han havde forøget væskekapaciteten, extra blæser, specielt kølemiddel etc. Og havde stadig problemer.

Det er som om der er nogle, både 4 og 6 cyl. motorer, der ikke kan komme ordentlig af med varmen, og efterhånden bli’r der færre og færre mulige forklaringer. Én kunne være, at godset i topstykket er uegalt i godstykkelsen, som kunne stamme fra støbningen af topstykket….jeg ved det ærlig talt ikke.

9

Nå, afsted fra Frederiksborg Slot og så afsted mod København, hvor vi fulgtes sådan en 10-12 stykker.

10 11Dejligt at se i bakspejlet og dejligt at se frem…det må have være fantastisk i Sverige med ca. 250 Austin Healey’er.

Efterhånden spredtes vi så lidt, og jeg fulgtes med 3-4 stykker, forbi Grand Prix banen, helt ind til Kgs. Nytorv hvor vi vinkede farvel.

Dejlig dag, hvor vi nok undrede os lidt over, hvor alle vores medlemmer egentlig blev af…vi er da over 100 stykker. Nå næste gang dukker der nok en masse Austin Healey’er  op…

/J. Bonfils, BN6, 10. september 2008