Skivebremser

Det er godt at kunne bremse… De første Austin Healey’er, 4 og 6 cyl., havde tromlebremser på alle fire hjul, (dog havde 100 S modellen, skiver hele vejen rundt).
Det var først med 3000 MK1, der kom skiver på forhjulene.

Tromlebremser er gode, især hvis de bliver passet og justeret.
Tromlerne skal drejes af hvis de er rillede og belægningerne skal skiftes jævnligt, i forhold til hvor mange kilometer man kører og især hvordan.
Men der er ingen tvivl om, at skivebremser er de mest effektive og samtidig er nemme at passe.
Nemme at skifte bremseklodser på og nemme at kontrollere for slid på skiven.
Og så virker de, også efter 10 nedbremsninger.

Tromler har en tendens til at fade, efter tre-fire nedbremsninger.
Det er ikke rart…det føles som om der ikke sker noget når man træder på pedalen.
Jeg tror at de fleste Austin Healey ejere, med tromlebremser hele vejen rundt, har prøvet den situation.

Derfor denne lille artikel.

Jeg kører selv i en BN6 med tromler for og bag.
Jeg har brugt meget tid på at holde bremserne, forbremserne især, i top stand.

Friske belægninger, afdrejede tromler og frisk bremsevæske hvert år.
Men ligegyldigt hvad jeg gør, fader de efter nogle kraftige nedbremsninger, på grund af bl.a. varme.
Da vi i år , igen skulle til Sydfrankrig og skulle køre en del i bjerge, besluttede jeg at sætte skiver på forhjulene.
Jeg købte et ombygnings sæt hos Denis Welch og nye lejer, som jeg fik dem til at trykke i, da jeg på det tidspunkt, ikke havde min presse.

Se Denis Welch hjemmeside her.

De kom med posten i løbet af fire dage.
Det koster ca. 8000.- med transport og er hver en krone værd.

Der er ikke nogen problemer med at skifte tromlerne ud med skiver, alt passer som det skal.
Egentlig er det eneste der kan drille lidt, at shimme hvert fornav korrekt.
Dette er selvfølgelig vigtigt og er lidt bøvlet, da man skal have navet, shimskiverne og spaceren, af og på indtil det passer.
Fornavslejerne er koniske og skal derfor ikke spændes mere end at de løber let.
Hvis de overspændes, ødelægger man lejerne og spænder man dem ikke nok, får man slør som osse ødelægger lejerne….
Se de relevante 2 sider fra 3000 manualen her:

tekst fra 3000 manualTegning fra 3000 manual
Bestil evt. nogle extra shimskiver.
Tromler, nav og bagplader med cylindre, kan evt. gemmes til en mulig ny ejer, som MÅ have at bilen er original!!!

Med skiver foran kan den til gengæld bremse… hvergang og det tager ikke mere end højst en halv dag at skifte begge sider, incl. kaffepauser! Og så får man ved samme lejlighed, nye fornav med friske skarpe splines, og det er bestemt kun en fordel.

skiver1

Det er praktisk med et modhold, når man skal have tromlerne af, især hvis man er alene.

skiver2

Bremsebakkerne er nemme at krænge af, men pas på at fjedrene ikke stikker af!!!

skiver3

Låsesplitten er nem at få ud gennem det hul der er i navet.

skiver4

Lad slangerne sidde på bagpladerne. Sæt evt. en prop i bremserøret, så der ikke render bremsevæske ud, mens arbejdet står på.

skiver5skiver6

Sørg for at aksel og anlægsflader er helt rene og ha’ frisk lejefedt parat plus evt. ekstra shimskiver.

skiver7

Husk låseblikket når styrearmen monteres igen. Spænd alle møtrikker til det i Shopmanualen, angivne moment. Det er selvsagt vigtigt.

skiver8

Sørg for at de nye bremseslanger ikke tvister og ikke rammer.
Husk også at montere den tredie bremseslange på bagbroen. Disse bremseslanger er klart almindelige bremseslanger overlegne.

 /J. Bonfils, december 2012