Kølevæsketemperatur

ct5

Hvis du har problemer med at din kølevæske temperatur er for høj, eller måske ligefrem er ved at koge, kan du prøve at skylle kølesystemet ud, eventuelt “baglæns”. Der er ofte kun brugt vand som kølevæske, og det får som bekendt jern til at ruste. Motorer der ikke bliver startet så ofte, kan klogge til hist og her internt, især selvfølgelig hvor der ikke er så god passage i topstykket.
Derefter kan man påfylde langtidsholdbar frostvæske, blandet til at modstå ca. 28 graders frost. Det har et højere kogepunkt end vand og er helt rent og får ikke jern til at ruste eller aluminium til at anløbe.

Jeg har selv brugt Peugeot’s langtidsholdbare kølevæske i nu 3 år. Min køler er den originale og jeg har den gammeldags “mølle” på stadigvæk, og jeg har aldrig haft problemer med at den blev for varm.

Min bil er en 100/6 BN6 og jeg har kørt den i adskillige hedebølger i Europa.

Jeg har ladet mig fortælle at der er meget forskel på kølevæske, jeg har som skrevet kun gode erfaringer med Peugeot’s.

/J. Bonfils