Vi er nogle stykker fra Danmark, der er kørt til Swartzwald, for at deltage i et rally, arrangeret af den engelske Austin-Healey klub. Det foregår i den kommende uge og der deltager over 100 Austin-Healeyer fra England,Frankrig,Tyskland,Holland,Belgien,Sweitz, Polen,Norge, Sverige og Danmark, så når man går langs med parkeringspladserne, stikker der Healey’er ud alle steder. Arrangementet er ret laid back, så der er virkelig dømt ferie og foreløbig har vejret været fint og varmt, bortset fra en ordentlig byge i eftermiddag. Det er sjovt at se hvor forskellige bilerne er. Langt de fleste er kørt herned, dog var der to biler på trailer !
Mere senere på ugen…. bonfils 24/7
Swartzwald er enorm, strækker sig mod alle verdenshjørner og er fyldt med veje der lige er noget for AustinHealeyer. Vi var igår på en rute hvor vi på et tidspunkt var oppe i 1200 meters højde og på småveje med 12-14% stigning. Alle tiders. Vi har både en roadbook og , hvis man har GPS’en med ( og det har man! ) er der osse de samme ruter så man kan køre efter den. Vi fik 10 dråber regn på vores tur, andre fik en del mere.Hotellet har en meget righoldig buffet, med så meget mad, at det næsten er svært at vælge fra hvad man ikke skal spise. Nå, afsted på nye ture….småvejene venter derude i skoven. bonfils27/7
Nogen gange går der noget i stykker, Ole’s elektromagnet til overdrivet brændte af og da ledelsen af rallyet har en aftale med Limora i Stuttgart, blev der bestilt en ny. Den kom lige før vi skulle afsted på tur, så vi ventede til at Ole fik den monteret, og så afsted.
Den fungerede efter hensigten og op gik det af de skønne veje. Bensin skal der jo til og i Tyskland er der Shell 100 oktan og endnu bedre Aral 102 oktan. Det er noget der duer
Videre opad til en fantastisk udsigt, vi ikke rigtig kunne finde ud af hvor var. Vi har allesammen en sat-nav, og det er både godt og ondt, fordi man bare kører som den siger og ikke har nogen rigtig fornemmelse af hvor man er. Jonathan og jeg prøvede men var ikke sikre, til gengæld fik vi en tur ned af bakke til dalen , hvor der var næsten for varmt, over 30 gr.
Ole var glad for sin Annette og at overdrivet virkede, og sådan går dagene så på bedste måde. Kanon ferie
bonfils 28/7
Idag er sidste dag og mange har været på tur rundt omkring. Vi kørte alene igår og var temmelig meget off road, ud af en lille smal asfalteret vej, som senere blev til en grusvej som steg og steg og på toppen var vi nået op i 1225 meters højde. Vi stoppede og der var gudhjælpemig en bænk og et kildespring….lidt overraskende, men en fantastisk udsigt over dalen hvor vi kom fra. Vi var i en del af Feldberg, hvor det højeste punkt er ca. 1500 m.o.h. og hvor der er flere skilifter, som ser lidt forkølede ud i 30 gr. varme, men flot var det. Med AustinHealeyen gælder det om at køre på midten og kanten, ellers går det ikke, er man uheldig , rammer man med lydpotten først og bagefter rammer bundkarret…..ikke en rar lyd….vi snittede lige !!
så er det ellers at glæde sig til noget god mad, hyggeligt samvær og et lotteri hvor der bla.a. er to Frederich Constant ure på højkant. Dem regner vi allesammen med at vinde….! Og så er der ellers mulighed for en go’ cigar , som den Jonathan røg forleden, og et glas weissbier.Selvom jeg er holdt op med at ryge for over tredive år siden, nød jeg duften. En skøn uge, hvor ens egen fantasi var den eneste grænse, et fantastisk godt og veldrevet hotel, med utallige tilbud for at få det bedre, hvis man da ikke lige skulle ud og køre AustinHealey på de skønne skovveje.
Swartzwald 2016 bonfils 29/7