Le Mans 1955
Faktisk var der en Austin Healey indblandet i den forfærdelige ulykke i den tredje time af løbet i 1955.
Mercedes deltog med de strømlinede 300 SLR biler med luftbremse.
Jaguar med D type og Austin Healey med en 100 S
Pierre Levegh i Mercedes 300 SLR kørte med 250 km/t forbi tribunerne overfor pits, ramte Lance Macklin i Austin Healey 100 S, der var nødt til at undvige Mike Hawthorn i Jaguar D type, der skar ind foran Healey’en, der måske kørte lidt hurtigere end han regnede med, hvorved Mercedes’en ramte den spinkle barriere der var foran publikum, blev slynget op i luften, splintredes og dele af bil og motor, fløj ind imellem publikum og dræbte over 80 mennesker. Pierre Levegh var dræbt på stedet, for øjnene af sin hustru. Lance Macklin overlevede.
Mike Hawthorns Jaguar førte løbet med Pierre Levegh lige efter og de ( Mercedes, Jaguar og Ferrari ) var de hurtige og Austin Healey, Triumph o. lign. hørte til de ” langsomme ”,ligesom i dag hvor Audi’erne og Peugeot’erne er de hurtige og Porcher’ne er de ” langsomme ”.
Starten var også noget anderledes end i dag. Bilerne stod linet op i startrækkefølge, på skrå, og kørerne stod tilsvarende på den modsatte side. Når startskuddet lød, spurtede kørerne over til deres biler, hoppede ind og startede motoren og satte i gang så hurtigt som det lod sig gøre. Meget farverigt og spændende.
Det siger noget om kommunikation dengang. Der gik mange timer før resten af publikum fik at vide at der var sket en frygtelig ulykke, idet ledelsen frygtede at der ville opstå kaos. Det gik først op for de fleste at der var noget galt, da Alfred Neubauer ( racersportschef for Mercedes ) besluttede at trække de to andre Mercedes biler ud af løbet, i respekt for de dræbte mennesker.
Løbet blev kørt til ende og blev vundet af Mike Hawthorn i D type Jaguar. Mercedes deltog ikke i racersport i mange år efter.
/J.bonfils