Hvor meget kan man se på et fotografi ?
Har lige haft besøg af en gammel ven, som har været så heldig at få fat på en Austin-Healey BN4, fremstillet blandt de første 100 og solgt til USA.
Den har kørt ca. 85000 miles, haft een ejer siden ny og er blevet vedligeholdt og passet, som man nu gør når man er glad for noget.
Altså noget så sjældent som en original bil, som den så ud da den var ny , samme sæder, samme rat, samme kalesche etc.
Den har ikke været skadet og det eneste der er nyt, er at den er blevet lakeret på et tidspunkt, hvilket man kan se i skærmkasserne og på chassiset da den nye farve ikke er helt som den originale.
Det der osse er tankevækkende er at der ingen rust er nogen steder. Der sidder den originale farve ligeså fint helt ind i krogene.
Samme dag som jeg fik besøg, fik jeg osse en mail om Bonhams Quail Lodge Auktion i Californien d. 18 August.
Mange interresante biler og osse et par Austin Healey’er.
Den ene,en BN7 1960 i hvid lakering, stod til 90-120000 $, altså ikke en særlig billig bil.
Til den pris ( estimeret ) må man forvente at alt er iorden og godt lavet, og her er det så at jeg begynder at kigge på fotografierne af bilen, som sædvanlig er i meget høj kvalitet, idet man kan forstørre dem temmelig meget.
Pladearbejde på Austin-Healey’er er ikke anderledes end på alle andre biler, det er et stort arbejde og det er en stor hjælp at man som pladesmed, har forståelse for en bils linieforløb.
Det er ikke altid at det finder sted, heller ikke med denne bil.
Prøv at studere den nederste linie af forskærmen…
Den linie skal krumme let helt hen til og med , bagskærmen.
Da mange gamle , rustne Austin-Healey’er er temmelig rustne i bunden af både for- og bagskærme ( og en masse andre steder ), skal der som regel nyt materiale i. Bunden af bagskærmene kan fås som skaringsstykker, som så skal tilpasses en hel del før de passer og linieforløbet er som det bør være, nemlig krumt.
På denne bil er linien i bunden af forskærmene, næsten ret og det ser ikke godt ud og, for mig, siger det en hel del om hvor omhyggelige dem der har lavet pladearbejdet egentlig har været og , for mig, rejser spørgsmålet om hvordan det ser ud neden under alt det nye indtræk og diverse andre steder !
Prøv at se på linien i karosseriet som krummer den anden vej. Ved hjælp af skyggen , er det tydeligt at se at dybden varierer, og det skal den ikke. Guderne skal vide at det er svært at spartle op, men dog muligt.
På fotoet af stel og motornummer, fremgår det af den lidt skæve aluminiums plade øverst, at body numret er det samme som chassisnumret plus at der står hele typebetegnelsen.
Body numrene var aldrig de samme som chassis numrene og , i dette tilfælde skulle der blot stå BN7 og body numret, men hvor der står HBN7L og så nogle tal slået i oven i hinanden !
For mig ikke noget der styrker troen på første klasses arbejde !
Og så er den lakeret hvid, der er den mest praktiske farve da man ikke ser så mange detaljer i karosseriet og så har den fået hele udstyret med en helt ny kabine, stole og tæpper, alt sammen noget der kan købes og som lagerføres af flere AH reservedels firmaer.
Fire, ikke fem, forkromede trådhjul i overbredde samt et nyt trærat med eger så man ikke kan se instrumenterne og så sælges den som “as Factory Delivered “!
Alle ved at det kun var udstillings modellerne der havde forkromede trådhjul og hvis de havde et trærat, var egerne mage til det normale rat, ligesom i et Mercedes mærke, så man kan se sine instrumenter.
Det er her den originale Austin-Healey som nævnt ovenfor, bliver interresant, da man på den kan se hvordan det hele skal se ud hvis man vil restaurere til oprindelig tilstand.
BN 7 Austin-Healey’en hos Bonhams, er sikkert en udemærket bil, men den er ikke lavet godt nok til den estimerede pris.
Det bli’r interresant at se hvad den går for d. 18 August !
J.Bonfils Juli 2017